Organisation

Partnere

Actee er et softwarehus der har specialiseret sig i, hvordan man via gamification og simulering kan træne organisatoriske færdigheder. 

Actee har i dag en spilbaseret læringsplatform, hvor man bruger spil til at give spillerne ny viden om organisationsudvikling og forandringsledelse. I GameForGreen-projektet skal spilplatformen udvides til også at omfatte bæredygtighed og det grønne klimaaftryk.

Actee, Kornerupsvænge 12, 1 floor, 4000 Roskilde
T: +45 7070 7505, ls@actee.com
actee.com

Hos Provice er bæredygtighed vores passion og ekspertise. Siden 2019 har vi hjulpet over 400 danske virksomheder med at accelerere deres grønne omstilling og opnå konkrete forbedringer af deres miljøaftryk.

Vores team består af erfarne miljøkonsulenter med specialiseret viden inden for livscyklusanalyser, grønne forretningsmodeller, miljøledelse, klimaregnskaber, ESG-rapporteringer, miljømærkning og meget mere.

Vi er drevet af at skabe reelle, positive forandringer hos vores kunder og samarbejdspartnere. Derfor udvikler vi altid skræddersyede, bæredygtige løsninger, der både kan realiseres og skabe værdi for den enkelte virksomhed.

Provice Aps, Havnevej 45A, 4000 Roskilde
T: +45 2288 1489, tsp@provice.dk
Provice.dk

RUC Roskilde Universitet logo

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. 

I GameForGreen-projektet indgår forskere fra forskergruppen Bæredygtig Digitalisering, der ledes af Professor Jan Pries-Heje. Der indgår også forskere fra Computer Science med særlig viden om at behandle store mængder af data f.eks. om bæredygtighed. Selve GameForGreen-projektet ledes af lektor Magnus RP Hansen.

Portræt af Jan Preis-Heje

Jan er professor i datalogi og informatik på Roskilde Universitet. Jans forskning har fokus på organisatoriske og ledelsesmæssige aspekter af IT-udvikling og -anvendelse. Jan leder en forskergruppe der har fokus på Bæredygtig Digitalisering. Jan er forfatter til mere end 250 bøger og forskningsartikler i internationale tidsskrifter og konferencer. Nyligt har Jan skrevet artikler om Digital Nudging og Principper for Grøn IT. I GameForGreen er Jan med til at bygge spil og ansvarlig for evaluering og test.

Sorthvid portræt af Magnus Rotvit Perit Hansen Magnus er lektor i datalogi og informatik på Roskilde Universitet, og overordnet projektleder for hele GameForGreen. Magnus forsker i designprocesser og bæredygtighed med det digitale. Nyligt har Magnus skrevet artikler om modstand mod forandring, principper for design og Digital Nudging. I GameForGreen er Magnus med til at bygge spil og har som ”Principal Investigator” ansvar for hele projektet.

Sort/hvid portræt af Caroline Kure

Caroline er Ph.D.-studerende ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet. I GameForGreen er hun særligt interesseret i potentialet for at bruge samskabelse i arbejdet med at designe spillene og hverdagens bæredygtige valg. Caroline arbejder målrettet med brugerinddragelse, for at komme tæt på hverdagen og finde ud af hvordan spillene kan få allermest værdi for spillerne. Caroline har en cand.it i Digital Transformation og en BSc. i Informatik og Performance Design.

Samarbejdspartnere
Hofor logo i farver

HOFOR er samarbejdspartner og projektbidragyder, der har mere end 650.000 husstande i hovedstadsområdet, der bruger fjernvarme og vand, som kunder. HOFOR kommer med et stort potentiale for at spare på vand eller varme, og har rigtig mange data om forbrug.

hofor.dk

Høje-Taastrup Kommune logo i farver

Høje Taastrup Kommune er samarbejdspartner og projektbidragyder i Region Hovedstaden med lidt mere end 55.000 indbyggere. Kan dels levere data om husstande i kommunen, f.eks. om vandforbrug og fjernvarme. Men er også interesseret i at fokusere på bæredygtigt forbrug i kommunens institutioner, eksempelvis børnehaver og skoler.

Høje Taastrup Kommune

Projektbidragyder og samarbejdspartneren Implement Consulting Group er en konsulentvirksomhed med 1200 konsulenter, heraf mange i København og Århus, men også en del uden for Danmark. Implement har årelang erfaring med at bygge læringsspil på Actee spilplatformen, og glæder sig meget til at lave spil der kan ændre adfærd i en mere bæredygtig retning.

implementconsultinggroup.com

Vallensbæk Kommune er samarbejdspartner og projektbidragyder i Region Hovedstaden med ca. 17.000 indbyggere. De er interesserede i at arbejde med bæredygtigt forbrug på blandt andet vand, el og transport, og kan deltage med data på både husstande og kommunens institutioner, eksempelvis børnehaver og skoler. Vallensbæk Kommune er foregangskommune med hensyn til at bruge samskabelse, særligt på børneområdet, hvor det bruges til at udforske ny teknologi med børn i mange aldre.

Vallensbæk Kommune

Vejle Kommune er samarbejdspartner og projektbidragyder i Region Syddanmark med mere end 120.000 indbyggere. Kan dels levere data om husstande i kommunen, f.eks. om affaldsmængder og -sortering, men også om vand, samt om kommunens grønne transportpolitik.

Vejle Kommune

Advisory Board

Internationale og nationale eksperter mødes første gang i maj 2024.

Scroll to Top